Risikovurdering
En risikovurdering identificerer de risici, der er i forbindelse med en arbejdsopgave, -proces eller -lokation på en arbejdsplads.
Det er en vurdering af, hvor alvorlige risici og farer er, der er forbundet med medarbejdernes arbejde er, og hvordan de kan nedbringes til et acceptabelt niveau. Det overordnede formål er at sikre, at medarbejderne kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdstilsynet).
Når du foretager en risikovurdering for medarbejdere, der arbejder alene, skal du overveje farer i forbindelse med det arbejde, der udføres, de mennesker, de kommer i kontakt med, og de forskellige miljøer, de rejser igennem og arbejder i.
Der er 5 trin, du kan følge, når du skal risikovurdere alenearbejde:
1. Identificér farerne
- Tal med dine alenearbejdere og bed dem om feedback på eventuelle risici, de har identificeret.
- Se på tidligere hændelser og nærved-ulykker, og identificér årsagerne.
- Se på almindelige farer, der er identificeret af organer som Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og overvej, om de kan være til stede på din arbejdsplads.
2. Find ud af, hvem der kan blive skadet og hvordan
Overvej, hvem af dine medarbejdere der kan blive skadet af de identificerede risici. Måske er faren forbundet med et bestemt arbejdssted, som kun besøges af én medarbejder, eller måske gælder faren for det arbejde, der udføres af en gruppe af alenearbejdende.
Du bør også tage højde for dine alenearbejderes erfaring og uddannelsesniveau, så du kan sikre, at de kender til risiciene og håndteringen af dem.
3. Evaluér risikoniveauet og tag passende forholdsregler
Når risiciene er identificeret, skal du beslutte, hvor sandsynligt det er, at der vil ske en skade, og hvor stor skaden vil være for din alenearbejder.
Nogle af de praktiske skridt, du kan tage, omfatter uddannelse, implementering af sikkerhedsudstyr og sikring af arbejdsstedet.
Hvis din risikovurdering har identificeret en række farer, skal du prioritere dem efter vigtighed og tage fat på de mest alvorlige risici først. For farer, der sandsynligvis vil forårsage ulykker eller dårligt helbred, bør du afgøre, om der skal indføres kortsigtede kontroller med det samme, mens du beslutter, hvilke skridt, der skal tages for at kontrollere risikoen på lang sigt.
4. Notér resultaterne – skriftlig risikovurdering
Dine optegnelser skal være enkle, letforståelige og fokusere på de kontrolsystemer, du har indført. Hvis du fører en journal, kan du gennemgå tidligere risikovurderinger og få dokumentation, hvis der skulle ske en ulykke eller hændelse.
Din skriftlige risikovurdering skal vise, at:
- Der er foretaget en grundig kontrol
- Du har overvejet, hvem der kan blive påvirket af farerne
- Du har taget alle rimelige skridt til at kontrollere farerne
- Den resterende risiko er lav
- Du har inddraget dine medarbejdere eller arbejdsmiljørepræsentanter i processen
5. Gennemgå og opdater regelmæssigt dine risikovurderinger
Arbejdspladser er i konstant forandring, og der vil sandsynligvis opstå nye risici, når du udvider, ansætter nye medarbejdere eller implementerer nyt udstyr og nye arbejdsmetoder. Du kan også opdage, at de procedurer, du har indført, ikke har været effektive, og at der stadig skal gøres mere for at kontrollere risikoen.
Derfor er det vigtigt, at du regelmæssigt gennemgår de risikovurderinger og sikkerhedsprocedurer, du har indført for alenearbejdere. Som en del af din gennemgang af risikovurderingen bør du overveje, om:
- Der er sket væsentlige ændringer på arbejdspladsen
- Dine politikker og procedurer har været effektive
- Dine alenearbejdere har identificeret andre problemer
- Er der sket ulykker eller hændelser?
Hvis du opdager problemer, er det vigtigt at følge trin 1-4 igen og holde din risikovurdering opdateret.