Del 6

Kontinuerlige forbedringer

Mens 'produktstandarder' handler om at producere det samme produkt år efter år, er pointen med enhver ledelsesstandard, at en organisation skal bruge den til at identificere muligheder for forbedring. Vores praktikere har alle blikket rettet mod fremtidige forbedringer, ikke kun mod kontinuitet.

Når en auditør foretager en observation, er det ikke en fejl - det er en mulighed for at blive endnu bedre (sikrere, sundere, mere produktiv) i fremtiden. Hos McAleer & Rushe opfordrer Declan alle, der overvejer certificering, til ikke at betragte den eksterne auditør som "en, man kan narre", men nærmere som "et ekstra par øjne til at identificere muligheder for forbedring og til at undgå intern selvtilfredshed."

Sarah Roper er enig i, at auditøren bør være en kritisk ven. "Jeg skiftede vores auditør ud. Vores tidligere auditør var ikke kritisk nok. Jeg ville vide, hvordan vi kunne forbedre os, og vores nuværende auditør presser os hele tiden mere for at få reelle fordele."

Som et resultat af certificeringsprocessen har Declan identificeret risikovurderinger som et område, han ønsker at forbedre, mens Graham fokuserer på at forbedre ledelsen af organisationen samt kontrollen med eksterne entreprenører. For Sarah kommer nogle af fordelene fra at dele erfaringer med anlæg i andre dele af verden, hvor miljø-, sundheds- og sikkerhedsstandarderne ikke er så høje som i Europa.

"Jeg har allerede delt vores erfaringer i Sydafrika. Det vil være fantastisk, hvis de bruger det samme ledelsessystem som os, og hvis vi bruger den samme software, kan vi dele best practice med hinanden internt."

Graham mener, at efterlevelsen samt implementering af standardens anbefalinger vil overleve de store organisatoriske ændringer, hans organisation gennemgår. "Vi blev overtaget i marts i år (2019) af en stor amerikansk malingsproducent. Sundhed og sikkerhed var en høj prioritet for dem, og en af de første ting, de ville kontrollere hos os.

Vi kan meget nemt trække KPI'er omkring ulykker og hændelser samt data om revisioner, risikovurderinger og uddannelse ud af systemet. Da de fandt ud af dette, og så hvad vi var i stand til at gøre, blev de imponerede og meget tilfredse."

Er du bekymret for hvorvidt ISO45001-certificeringsprocessen vil overvælde dig?

Vores software hjælper dig med at administrere sikkerhedsdokumentation og giver dine medarbejdere en meningsfuld måde at deltage i sikkerhedsprocessen på samtidigt med den hjælper dig med at overholde gældende krav og lovgivning.

Opdag, hvordan software kan hjælpe