Del 3
Årsager til at opnå en certificering
3.1 Vid, at sikkerheden er optimeret
Den mest åbenlyse fordel ved ISO 45001 og OHSAS 18001 er reduktionen af ulykker. Mange præsentationer og artikler vedrørende standarder starter med en antagelse om, at implementeringen af en sikkerhedsstandard nødvendigvis vil reducere ulykker og dårligt helbred.
Sikkerhed var bestemt en vigtig drivkraft for Graham Wall, Quality Systems Manager. Han forklarer:
"Vores direktør kendte en anden direktør, som havde haft en dødsulykke på sin virksomhed. Det åbnede hans øjne for, hvad der kunne ske her. Derfor begyndte han at overveje en OHSAS 18001-certificering."

Men er der noget bevis for det? Organisationer kan ikke foretage forsøg med henblik på at teste dette, så det er svært at indsamle beviser.
Da ISO 45001 stadig er relativt ny, er det svært at finde empiriske data, der specifikt vedrører standarden. Et fælles arbejdspapir fra Harvard Business School og Duke University i 2021 (5) viste dog, at sikkerhedsakkreditering (i dette tilfælde OHSAS 18001) førte til sikrere arbejdspladser. Dette papir fandt også, at:
"... OHSAS 18001-certificering er en troværdig indikator for en over gennemsnitlig sikkerhed, en vigtig indsigt for indkøbere, der er interesseret i at købe ind fra sikrere arbejdspladser, samt tilsynsmyndigheder, der bestemmer, hvortil de skal allokere knappe inspektionsressourcer." (Viswanathan, Kala, Matthew S. Johnson og Michael W. Toffel, 2021.)
Det er vigtigt at bemærke, at arbejdspapiret anerkender, at disse resultater "giver lovende indikationer" for, at
ISO 45001 - som den direkte efterfølger til OHSAS 18001 - vil "også vise sig at være effektiv til at vurdere sikkerheden på en arbejdsplads".

En polsk undersøgelse fra 2021 (6) af to store produktionsvirksomheder viste, at indførelsen af formaliserede sikkerhedsledelsessystemer førte til en reduktion i antallet af ulykker og nærved-hændelser samt i forekomsten af erhvervsrelaterede sygdomme.
En undersøgelse fra 2014 af 211 produktionsvirksomheder i USA (1) identificerede visse sikkerhedsfordele ved at indføre OHSAS 18001. .
De certificerede virksomheder havde kun 8,9 brud på de retningslinjer (fremover benævnt "overtrædelser") pr. 100 ansatte sammenlignet med branchenormen på 64 overtrædelser pr. 100 ansatte.
Certificerede industrier

Overtrædelser
pr. 100 medarbejdere
Norm for industrien

Overtrædelser
pr. 100 medarbejdere
Selvom virksomheder, der indfører OHSAS 18001, startede processen med optimering af sikkerhed nogle gange allerede havde processer, der var bedre end gennemsnittet, blev sikkerheden dog yderligere forbedret med indførelsen af standarden.
Fordelene ved en certificering kan dog være svære at måle. Som du kan læse i nedenstående udtalelser forklarer var sikkerhed også var en væsentlig drivkraft for ELG Utica Alloys.
En del af fordelene ved en certificering kan dog være svære at måle. Som Graham forklarer, var sikkerhed også en drivkraft for ELG Utica Alloys. Sarah Roper, Health, Safety and Environment Manager for virksomhedens afdelinger i Nordengland, forklarer:
"Det store plus for os er at vide, at vi er i overensstemmelse med lovgivningen. OHSAS 18001 hjalp os med at demonstrere dette - både for os selv og for vores auditører."
"Vi havde allerede ret lave ulykkesrater, og arbejdsstyrken havde været ansat hos os i nogen tid. Men da anlæggene blev overtaget af ELG Utica, havde de brug for vished for, at vi overholdt sundheds-, sikkerheds- og miljølovgivningen. At arbejde hen imod OHSAS 18001 og 14001 var en måde at opnå denne vished på."
3.2 Salg og produktivitet

Ud over sikkerhedsfordelene fandt den amerikanske undersøgelse også forbedringer i både produktivitet samt i salgsindsatsen, hvor akkrediteringen gav "muligheder for at tiltrække nye kunder".
Da Declan McLogan, Director of SHEQ hos McAleer & Rushe, besluttede sig for at hans organisation skulle have en ISO 45001-certificering, var omdømme samt evnen til at tiltrække kunder nogle af de aspekter, der indgik i overvejelserne:
"Vi havde allerede opnået betydelige sikkerhedsfordele ved at være certificeret efter OHSAS 18001. Da 45001 blev offentliggjort, kunne vi se, at vi på mange områder allerede havde implementeret løsninger i overensstemmelse med standarden, så andre overvejelser vægtede også i relation til beslutningen om at gå efter en ISO 45001-certificering".
"Der var ingen grund til ikke at gå efter 45001, når vi kunne være blandt de første, hvis vi var hurtigt ude."
For andre virksomheder er certificering et krav, der udspringer fra kunderne. Eksempelvis indeholder BMW's standardbetingelser for leverandører af bilkomponenter et krav om, at sælgere skal kunne bevise, at de har "et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem i overensstemmelse med OHSAS 18001 eller ISO 45001."
Graham Wall er bevidst om at kunderne påvirker beslutningen:
"Jeg udfylder regelmæssigt spørgeskemaer, hvor vi bliver spurgt, om vi har 18001 eller 45001. Det øger kundernes tillid, når vi kan påvise opdaterede beviser for, at vi overholder eller arbejder på at overholde anvisningerne fra standarderne."
Hvis en eksisterende kunde udtrykker et sådant krav, er det sandsynligt, at kunden vil give tid til at imødekomme kravet og måske tilbyde støtte ifm. processen - især hvis virksomheden har været leverandør gennem længere tid. Men når virksomheder byder ind på nye opgaver, er det bedst at være forberedt - at etablere et kompatibelt ledelsessystem hurtigt kan være opskriften på en strategi, der måske kan vinde nye udbud - det vil dog måske ikke vil give de fulde fordele ved akkrediteringen.
3.3 Op- og nedture i produktivitet
Kunderne vil selvfølgelig have værdi for pengene, og ISO 9001 var baseret på at reducere spild og forbedre kvaliteten for at gøre virksomhederne mere succesfulde.
Meget tyder på, at arbejdsmiljøstandarder, selv om de fokuserer på at forbedre sikkerheden, også vil have fordele for bundlinjen. At have overblik og kontrol over risikovurderinger, audits, kompetencer samt andre vigtige elementer i arbejdsmiljøværktøjskassen vil ikke kun reducere ulykker samt minimere skader på ansatte. Graham fremhæver:
"For os har det at have opnået certificering i relation til en arbejdsmiljøledelsesstandard også reduceret risikoen for nedetid."

Arbejdsmiljøledelsessystemer - uanset om det er inden for kvalitet, miljø eller sundhed og sikkerhed - har imidlertid også ry for at øge bureaukratiet samt papirarbejdet. For eksempel viste en dansk undersøgelse, at implementering af OHSAS 18001 kunne føre til, at organisationer i højere grad fokuserede på standardiserede løsninger på problemer. Dette gik ud over fleksibiliteten og påvirkede medarbejdernes dømmekraft. Resultatet var en "revisionsklar" arbejdsplads med "utilsigtede mangler, især undladelse af mere komplekse og mangestrengede overvejelser i relation til arbejdsmiljøproblemer såsom trivsel, intensitet samt en række psykosociale arbejdsmiljøproblemer."
Hvordan kan organisationer overvinde disse faldgruber og sikre, at de høster fordelene inden for sikkerhed, sundhed, produktivitet og tiltrækning af kunde samt fastholdelse af disse uden at øge forekomsten af disse "utilsigtede mangler"?
3.4 At starte fra det rigtige sted
For Declan McLogan kunne det give McAleer & Rushe en konkurrencefordel at være med i den første bølge af ISO 45001-akkrediteringer, men det havde måske ikke været det værd, hvis de havde været langt fra standarden. Declan forklarer:
"Da vi kiggede på forskellene mellem 18001 og 45001, blev medarbejdernes involvering fremhævet. Vi har en virkelig samarbejdsorienteret kultur her, og vi havde brugt software til rapportering af ulykker og hændelser i et par år."

Sammen med vores risikovurderinger, som dokumenterer, hvilke medarbejdere der er blevet hørt under udarbejdelsen, betød det, at vi allerede havde dokumentation for medarbejdernes involvering. Og netop medarbejderinvolveringen var også et område, som auditøren fremhævede at vi var gode til."
Sarah Roper lavede sin egen gap-analyse, da hun kom til ELG Utica
Jeg havde arbejdet med OHSAS 18001 og ISO 14001 før, så jeg var bekendt med standarderne.
"Jeg startede med at gennemgå alt, hvad vi havde på plads hos ELG Utica Alloys, og sammenligne det med standarderne. Ved at identificere hullerne kunne jeg prioritere, hvad der skulle gøres."
Graham Walls organisation havde allerede ISO 9001 og ISO 14001 samt en standard for bilindustrien (TS 16949). På baggrund af erfaringerne med ovenstående vidste Graham, at arbejdet skulle starte med at se på kompetencer:
"Vi startede med arbejdsmiljøtræning for ledere i 2016 og rullede det derefter ud i hele virksomheden, så det omfattede alle medarbejdere."
Graham sørgede også for, at de havde systemerne på plads, før de inviterede eksterne auditorer ind. "Vores arbejdsmiljøtræner anbefalede en udbyder af EHS-software. Jeg fik implementeret systemet og begyndte at anvende det i foråret 2016. Derefter sørgede vi for at få alle ressourcer etableret - eksempelvis audit-skabeloner, risikovurderinger osv." Da Graham sendte virksomheden videre til en audit, var de klar. "Vi havde en audit i januar 2018, og vi blev anbefalet at blive certificeret."
Så når man er motiveret og ønsker at blive akkrediteret, hvordan kommer man så gang i med projektet?
