Del 4
Farlige miljøer og fjerntliggende steder
At arbejde i ekstreme eller isolerede omgivelser - som eksempelvis ved udsatte kyster, højland, skove, vindmølleparker, stenbrud, fjerntliggende forsyningsanlæg eller lukkede rum - forstærker risikoen hvis en ulykke opstår. Separation fra andre, afstand til behandling, dårlig kommunikation, hårdt vejr, ustabilt terræn og farlige omgivelser kan medføre, at der opstår forsinkelser i redningsarbejdet. Dette kan igen forvandle en ulykke, hvor der under normale omstændigheder ville være gode overlevelsesmuligheder, til en fatal hændelse - forhold der er ofte forekomne i alenearbejderes hverdag.
Sektordata understreger pointen: 124 arbejdstagere døde i Storbritannien i 2024/25. Byggesektoren samt landbrug/skovbrug/fiskeri tegnede sig for de største antal af fatale tilfælde, og landbruget har fortsat langt den højeste dødelighedsfrekvens (8 pr. 100.000) - hvilket er omkring 20 gange gennemsnittet for andre brancher.
Eksempler:
Eksponering for snestorm
En 74-årig sikkerhedsvagt sneede inde på en gård. En generatorfejl samt en blokeret adgang efterlod ham uden varme. Manden døde af hypotermi. To virksomheder blev senere idømt bøder i forbindelse med hændelsen.
Hændelser i skoven
To nylige EHS-ulykker omfatter en arbejder, der blev knust af vindblæste træer ved den skotske grænser, og en anden person blev knust ved aflæsning af tømmer i East Sussex. Disse sager illustrerer farerne ved fjerntliggende terræn og tunge maskiner.
Lyn i bjergene
En frivillig ungdomsarbejder blev dræbt af lynet under et uvejr, mens han bemandede et fjerntliggende checkpoint.
Afværgestrategier:
Fuldfør en opgave- og stedsspecifik risikovurdering, før du giver tilladelse til arbejde i fjerntliggende steder eller alenearbejde: Overvej vejr, terræn, adgang/afgang, højde, dyreliv, kemiske og atmosfæriske risici. Tillad ikke, at visse højrisikoopgaver - eksempelvis i lukkede rum - udføres alene.
Planlæg i relation til ekstreme vejr- og miljøforhold: Indstil go/no-go-triggere, sørg for læ, hav opvarmnings- eller afkølingsudstyr, sørg for adgang til skygge, medbring vand, giv mulighed for akklimatisering og etablér stop-procedurer.
Styrk kommunikation og overvågning: Implementér check-in-procedurer, udlever radioer plus backup - herunder satellittelefoner eller PLB'er - hvor dækningen er dårlig, anvend enheder til alenearbejdere med SOS-muligheder, GPS samt fald og man down-funktionalitet for at reducere opdagelses- og responstiden.
Kontrol af lukkede rum: Gennemfør atmosfærisk test, sørg for ventilation, udfør kontinuerlig gasovervågning, uddan personale, etablér redningsplaner og systemer for godkendelser af arbejde. Der bør ikke være adgang til arbejdsstedet uden at disse procedurer er etablerede.
Overvågning og adgangskontrol: Kontrollér rute og lokationsforhold for køretøjer samt anlæg. Etablér eksempelvis kantbeskyttelse samt udelukkelseszoner og tilpas metoderne til terrænet.
Sektorspecifik træning og personlige værnemidler: Fældningsteknikker til skovbrug, aktiviteter til førstehjælp på distancen, bevidsthed omkring symptomer på hypotermi eller varmeudmattelse og viden omkring potentiale for lynnedslag eller vildteksponering er alle aspekter, der kan overvejes i relation til specifikke opgaver. Udstyr altid medarbejderne med personlige værnemidler og nødhjælpssæt, der passer til de omgivelser, hvori arbejdet udføres.
