Del 3
Pludselig opstået sygdom og medicinske nødsituationer
Pludseligt opståede medicinske episoder - såsom hjerteanfald, slagtilfælde, epilepsianfald eller insulinchok - kan ramme enhver arbejdsplads. De kan ske på kontorer, hos købmanden eller på byggepladser. Disse episoder er blevet anerkendt som alvorlige farer på arbejdspladsen i det seneste årti. I Storbritannien forsøger redningsmandskabet genoplivning ved over 30.000 hjertestop uden for hospitalet (OHCA) hvert år. Desværre er overlevelsesraten fortsat lav - færre end 1 ud af 10 personer overlever et OHCA.
For alenearbejdere er sådanne nødsituationer nogle gange mere farlige end for andre. Isolation fra kollegaer betyder, at det kan tage lang tid, før nogen opdager, at der er noget galt og tilkalder assistance. Forsinkelsen kan potentielt forvandle en hændelse, der kunne være behandlet, til en tragedie med alvorlige konsekvenser. Hurtige beredskabsforanstaltninger er således afgørende for alenearbejdere.
Eksempler på sager:
Hjertestop på kontoret med forsinket reaktion.
En 59-årig medarbejder blev ramt af et hjerteanfald ved sit skrivebord. En undersøgelse af dødsulykken viste, at ambulancen var 85 minutter forsinket. Der var fejl i alarmsystemets prioritering, og manden blev desværre senere erklæret død.
Sikkerhedsvagt fundet bevidstløs efter nattevagt
En G4S-vagt, der arbejdede på Glastonbury, blev fundet død i sit telt. Politiet vurderede ikke at dødsfaldet var mistænkeligt. De understregede, at sygdom kan gå ubemærket hen, når personale og individer er isoleret fra andre.
Strategier for afhjælpning:.
Foretag helbredsundersøgelser og vurdér egnethed til arbejde: Dette anbefales såvel forud for ansættelse samt gennem periodiske tjek ved sikkerhedskritiske roller - eksempelvis for chauffører, operatører samt ved alene- og fjernarbejde. Søg lægeråd, før du godkender alenearbejdere, der lider af tilstande, som kan have indflydelse i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Sørg også for tilpasninger ved særlige hensyn - eksempelvis diabetesbehandlingssæt og opgaveallokering ud fra hensyn til specielle lidelser.
Praksis for HLR/AED-beredskab: Placer AED'er, hvor ansatte opholder sig. Træn flere medarbejdere (så der er flere uddannede på hvert skift), øv kæden: "Erkend → tilkald → HLR → AED". Udpeg førstehjælpere og sørg for fire minutters responstid ved livstruende tilfælde. Hav førstehjælpsudstyr på lager - EpiPen, glukosegel og bandager.
Hav nødhandlingsplaner: Etablér klare roller - hvem ringer, hvem medbringer AED og hvem guider beredskabspersoner. Opslå kontaktnumre og fortag rutineøvelser. Giv medarbejderne mulighed for at stoppe arbejdet, hvis nogen føler sig utilpas. Undervis i FAST (Face, Arm, Speech and Time) samt advarselstegn i relation til hjerteproblemer - herunder brystsmerter, åndenød, svimmelhed, kvalme, koldsved og træthed .
Beskyttelse af alenearbejdende: Forbyd alenearbejde i forbindelse med udvalgte højrisikoopgaver - eksempelvis ved højrisikoområder, i lukkede rum eller lignende - og kommunikér disse prioriteringer tydeligt. Foretag check-in-øvelser med automatisk og øjeblikkelig eskalering hvis et check-in udebliver. Udstyr medarbejderne med bærbare enheder til at detektere styrt eller fald. Hav enheder, der er udstyret med GPS samt panik/SOS-funktionalitet, og er understøttet af døgnovervågning. Sørg for pålidelig kommunikation - radio/mobil/satellit - med præcis og umiddelbar deling af placering.
Arbejdsdesign og velvære: Hav regler for overarbejde samt planlæg hvile og pauser. Etablér processer for eksempelvis varmeeksponering - herunder regler for akklimatisering, hvile i skyggen, vand/elektrolytter samt arbejds- og hvilecyklusser. Tilskynd tidlig indberetning af symptomer uden stigmatisering.
Træn og øg opmærksomheden omkring risici: Uddan de ansatte i at erkende tegn på hjerte- og slagtilfælde såvel ubehag efter varmeeksponering. Øv nødforanstaltninger for alenearbejdere såvel som tilsynsførende og vejled personalet omkring best practice i relation til arbejdsbyrde og egnethed.
